Azimut 50

pris 2.295.000,00 DKK

Beskrivelse

FORMIDLINGSBÅD: SÆLGES PROFESSIONELT POLERET, SERVICERET, TIL SÆSON 2024, VINTEROPBEVARET I VARM HAL TIL MEDIO MARTS! BÅDEN LEVERES SÅLEDES I ABSOLUT SEJLKLAR STAND! Denne båd må betegnes som DK's, ja, måske Europas, flotteste 50 fods båd årgang 2004. De 2 danske ejere siden 2014 har ikke sparet en krone på vedligehold/opgradering, båden er altid opbevaret indendørs i hal, og serviceret af samme professionelle tekniker siden 2014. Af større opgraderinger kan nævnes Easyteak på hele båden, nyere Raymarine Axiom navigation, 2 x oliefyr, Yachtcontroller, ny agter kaleche, meget fornem bovplatform der giver nem adgang fra stævnen, mulighed for landstrømtilslutning både for og bag så ledning ikke skal ligge på sidedækket mm.

Yachtcontroller systemet giver fuld kontrol over båden ved havnemanøvrer - med den trådløse fjernbetjening i hånden kan man styre begge motorer/bovtruster/agtertruster fra hvilken position man ønsker, sidedækket, fordækket, agterdækket, det er således muligt at at ligge til og fra uden hjælp fra besætning, men giver også et fantastisk overblik fra feks. flybridgen, da man kan stille sig hvor der er bedst udsyn til pælene eller kajen.

Fra man stiger ombord i stævnen eller via den store badeplatform/passerelle er man ikke i tvivl om bådens høje byggekvalitet og lækre detaljer, der både matcher og til tider overgår både Princess og Fairline. Azimut brandet er i udlandet meget meget store, herhjemme er det små ved at gå op for motorbådsfolket at der er en årsag dertil!

Båden har en stor og rummelig badeplatform, der giver rigelig plads til en vandscooter/tender, og passerellen, eller landgangsbroen om man vil, giver mulighed for nemt løft og håndtering  af disse, samt nem adgang hvis man feks bakker ind til en høj kaj. Agterdækket giver plads til en stor komfortabel sofa, og læg mærke til at her skal man ikke "dukke nakken" når man sidder på sofaen - her kunne flere Princess/Fairline modeller lære noget...agterdækket har udover sofaen plads til flere dæksstole efter behov og stort bord så hele besætningen med gæster kan nyde kulinariske glæder her. Varmeanlægget er selvfølgelig ført herud også, så selv på kolde dage kan man opholde sig uden overtøj på agterdækket. Nedgang til crewcabin der indeholder køje, toilet, håndvask og vaskemaskine, findes i styrbord side af sofaen. Denne crew cabin er et oplagt sted for opbevaring af div tilbehør, men der findes også i bagbord side et meget stort rum i dørken, perfekt til fendere, tovværk mm. Styrbord side huser også et elektrisk spil for fortøjninger. Bred og komfortabel trappe fører op til den enorme flybridge, der ligesom resten af båden er suverænt indrettet - heroppe findes mange siddepladser, wetbar m/ grill og køleskab, solseng fremme, og solhynder til det store agterstykke på flybridgen. Flybridgen har desuden biminitop der kan slåes op når der skal skygges for solen.

Salonen er hyggeligt indrettet med højglans lakeret kirsebærtræ, cremefarvede lædersofaer og mange flotte detaljer, bla. kan bordet hæves og sænkes elektrisk, og slåes ud så det giver plads til mange personer. Der er rigtig højt til loftet overalt indendøre, en person tæt på de 2m vil ikke have behov for at dukke sig. Et par trin op finder man den veldisponerede styreplads, der har et fornemt udsyn når der styrers herfra. Alle instrumenter er indenfor rækkevidde af styrmanden som de bør være, og der er udover analog data, også elektronisk data på motorer, herunder forbrug.

Et par trin ned kommer man til pantryet der huser et stort køle/fryseskab, ovn og keramisk kogeplade, masser af skabe og skuffer. Videre frem i skibet kommer man i bagbord til en gæstekahyt med 2 køjer, og i styrbord/delvis midtskibs, en stor kahyt med dobbeltseng, og mange skabe. Kahytten er så stor så nogle nok vil overveje at bruge den til master cabin. her findes også det ene af bådens 2 toiletter med separat bruceniche og fuldautomatisk toilet. Helt fremme i forskibet findes en stor og meget rummelig owners cabin, med adgang til eget bad/toilet. Her er der igen masser af skabe og opbevaring, der indbyder til lange ophold ombord.

Alt på denne båd er udført i meget høj byggekvalitet, og de 2 danske forrige ejere har fornemt vedligeholdt den til en meget høj standard. Er man i markedet til en kvalitets,velholdt, 50 fods båd behøver man ikke rejse ud af landet og lede....

- den ligger på Fyn!

UDSTYR:

220V diesel generator, Aircondition, 2 x oliefyr, Yachtcontroller, Passerelle, El ankerspil, Elspil for fortøjninger styrbord, Radar, Kortplotter, Autopilot, Ekkolod, Kompas, Trimflaps, Vhf radio, Bimini, heldækkende overtræk for flybridge, agterkaleche, el toiletter, Central støvsuger, Vaskemaskine, Bovtruster, Hæktruster, Solmadras til forskib, Solmadras til flybridge, tv, Sattelit tv, Service og bestik mm.

 

Specifikationer

Katalog nr. PA5142
Årgang 2004
Søsat 1. gang 2004
Længde 16,02
Bredde 4,50
Vægt 25000
Dybdegang (min/max) 1,20
Motorfabrikant 2 x Caterpillar C12 Acert
HK 2 x 660
Timetal 1400
Brændstoftank 2200
Vandtank 600
Antal kahytter/sovepladser 3 + 1
Ståhøjde
Byttebåd mulig ja
Beliggenhed Fyn